Spørgsmål og svar om hittegods

Prøv først at genskabe ruten: hvor havde du tingen sidst? Kontakt derefter stedet hurtigst muligt — mange steder skal kun opbevare hittegods i minimum 30 dage, så tiden tæller. Var det penge, smykker eller elektronik, skal du i stedet kontakte politiet. Søg efter stedet i vores oversigt for at finde den rigtige kontakt.

Kontakt operatøren, ikke stationen — hittegods for tog og busser samles typisk hos selskabet (fx DSB, Metro), ikke lokalt. Jo hurtigere du melder det, jo bedre — mange steder sorterer fra dagligt. Skriv rute, tidspunkt og vognnummer, hvis du har det.

Spær dine kort med det samme — ring til din bank. Anmeld tab af sundhedskort og kørekort til Borgerservice, hvis de lå i pungen. Søg derefter efter stedet, hvor du mistede den — mange punge findes og afleveres samme dag.

Brug Find min iPhone/Find min enhed til at se, om telefonen stadig er der, og lås den på afstand. Spær dit SIM-kort hos dit teleselskab. Noter IMEI-nummeret (ring *#06# på en anden telefon eller tjek æsken) — det er dit bevis, hvis nogen har afleveret den.

Hos et sted (butik, station, lufthavn m.v.): Loven sikrer dig mindst 30 dage. Efter fristen må stedet lovligt sælge, forære væk, kassere eller beholde genstanden. Har politiet selv modtaget genstanden — typisk værdifulde ting — opbevarer de den i op til 3 måneder, før den sælges på auktion.

Kilder: hittegodslovens § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014 som ændret ved § 3 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 (steder); § 4 (politiet).

Som regel er det gratis at hente tingene hos et sted som en butik eller station. Har politiet dine ting, kan de opkræve findeløn og udgifter, før du kan hente dem — beløbet fastsættes af politiet ud fra genstandens art og værdi. At søge og finde det rigtige sted på hittegods.dk er altid gratis.

Kilde: hittegodslovens § 3 og § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014.

Tag legitimation med, og vær klar til at beskrive genstanden præcist: mærke, farve, eventuelle skader, serienummer/IMEI, og hvad der ligger i den (fx en taske). Jo mere specifikt, jo hurtigere kan stedet bekræfte, at den er din.

Ofte ja, men det er op til det enkelte sted. Giv personen en skriftlig fuldmagt med dit navn, den andens navn, og hvad der skal afhentes, og lad dem tage deres eget og gerne en kopi af dit ID med.

Politiet opbevarer typisk nøgler længere end andre ting, fordi de er svære at identificere uden en beskrivelse af nøgleringen eller bygningen. Overvej at kontakte en låsesmed, hvis nøglerne giver adgang til din bolig — undlad at have en adresse skrevet på nøgleringen, hvis du finder eller mister nøgler.

Tjek først, om kommunen har flyttet den som en "henstillet cykel" — det sker typisk ved stationer og i byrum. Er den væk uden forklaring, kan den være stjålet: politiet har et register over stelnumre på politi.dk, så det er en god idé at kende dit. Er du sikker på, at den er stjålet, skal du anmelde det til politiet, ikke bare søge den som hittegods.

Det er en anden proces end almindeligt hittegods. Anmeld tabet til politiet, og bestil nyt pas eller kørekort hos Borgerservice — de kan ikke findes og afhentes som almindelige genstande. Dukker det gamle dokument op igen efter genbestilling, er det som regel ikke længere gyldigt.

Din kvittering afslører selskabet — det er dem, du skal kontakte, ikke en bestemt vognmand. Har du ikke kvitteringen, så tjek din betalingsapp eller banktransaktion for tid og beløb, og kontakt selskabets kundeservice med de oplysninger.

Handl hurtigt — nogle lufthavne opbevarer kun værdifulde ting i få dage, før de sendes videre eller afleveres til politiet. Kontakt lufthavnens eget hittegodskontor direkte, ikke dit flyselskab, medmindre tingen blev væk om bord på flyet.

Det afhænger helt af stedet — nogle tilbyder forsendelse mod betaling, andre kræver personlig afhentning. hittegods.dk formidler ikke selv forsendelse; spørg direkte hos stedet, når du kontakter dem.

Tjek igen efter et par dage — nye fund bliver ikke altid registreret med det samme. Fandt stedet den stadig ikke, og det er en værdifuld genstand, så kontakt politiet. Snart kan du også oprette en automatisk søgeagent, der holder øje for dig — skriv dig op til ventelisten, så får du besked, når den funktion lanceres.

Det varierer meget fra police til police, og reglerne for tab (i modsætning til tyveri) er ofte strengere. Vi kan ikke rådgive om din konkrete forsikring — kontakt dit forsikringsselskab, og spørg specifikt om dækning ved bortkomst uden for hjemmet.

Det afhænger af, hvad du har fundet. Værdifulde ting — penge, smykker, elektronik — skal altid afleveres til politiet. Andre ting kan du aflevere der, hvor du fandt dem; kender du ejeren, kan du også bare give tingen tilbage direkte. Se hele guiden, trin for trin.

Kun værdifulde ting: Kontanter, værdifulde smykker, elektronik og kostbart tøj skal altid afleveres til politiet — uanset hvilket sted der har fundet dem.

Kilde: hittegodslovens § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014 som ændret ved § 3 i lov nr. 124 af 30. januar 2021.

Ja, det kan du — men der er ikke en fast procentsats i loven. Får ejeren tingene tilbage via politiet, fastsætter politidirektøren en findeløn ud fra genstandens art og værdi, findestedet og de nærmere omstændigheder ved fundet.

Kilde: hittegodslovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014.

Nej. Hittegods skal snarest muligt afleveres til politiet, medmindre du selv kender ejeren og afleverer det direkte til dem — du må ikke bare beholde det. Er det fundet et sted som en butik eller station, kan du i stedet aflevere det der. At beholde en andens ting med vilje er ulovligt.

Kilde: hittegodslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014.

Aflevér det til politiet, ikke til et almindeligt hittegodssted — mistænkeligt gods (fx en cykel uden ejer i nærheden) hører hjemme hos politiet, som kan tjekke det op mod anmeldte tyverier og stelnumre.

Penge skal altid afleveres til politiet, uanset beløbets størrelse eller hvor du fandt dem. Du får en kvittering ved afleveringen, og finder ejeren sig, kan du være berettiget til findeløn.

Kilde: hittegodslovens § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014 som ændret ved § 3 i lov nr. 124 af 30. januar 2021.

Jo mere specifikt, jo bedre: mærke, farve, størrelse, tydelige mærker eller skader, serienummer/IMEI, og hvor og hvornår den blev fundet. Den slags detaljer gør det langt nemmere for en ejer at genkende sin ting — og bliver endnu vigtigere, når vores automatiske matchfunktion lanceres.

Kort fortalt: du skal aflevere det, du finder — enten direkte til ejeren, hvis du kender vedkommende, eller til politiet. Fandt du det et sted som en butik eller station, kan de modtage det i stedet, men værdifulde ting skal stadig videre til politiet. Loven er fra 2014 (som ændret i 2021) — flere andre sider på nettet citerer desværre en ældre, forældet version.

Kilde: hittegodslovens § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014 som ændret ved § 3 i lov nr. 124 af 30. januar 2021.

Loven sikrer dig mindst 30 dage. Efter fristen må stedet lovligt sælge, forære væk, kassere eller beholde genstanden. Kontanter, værdifulde smykker, elektronik og kostbart tøj skal altid afleveres til politiet — uanset hvilket sted der har fundet dem.

Kilde: hittegodslovens § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014 som ændret ved § 3 i lov nr. 124 af 30. januar 2021.

Vurderer politiet en genstand til under 500 kr., gælder hittegodslovens almindelige regler om afhentningsfrist, auktion og findeløn ikke længere for den — politiet kan afgøre hurtigere, hvad der skal ske med den. Det er endnu en grund til at handle hurtigt, hvis du leder efter noget af mindre værdi.

Kilde: hittegodslovens § 7 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014.

Melder ejeren sig ikke inden for 3 måneder, efter politiet har fået genstanden, sælges den på auktion (cykler og knallerter dog allerede efter 4 uger). Er provenuet ikke afhentet, går en tredjedel til finderen og resten til statskassen. Ting af meget lav værdi kan i stedet blive doneret eller kasseret.

Kilde: hittegodslovens § 4 og § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014.

Ikke juridisk — hittegodsloven skelner ikke mellem, om noget er glemt, tabt eller mistet på anden vis. I praksis behandles det ens: det er hittegods, uanset hvordan det endte det sted, det blev fundet.

hittegods.dk er en portal, ikke et opbevaringssted: "Vi opbevarer intet. Vi finder stedet." Vi samler alle Danmarks hittegodskontorer — kommuner, politi, transportselskaber, butikker og attraktioner — ét sted, så du hurtigt finder den rigtige kontakt. Klik dig ind på Danmarkskortet og find dit område.

Ja — at søge og finde det rigtige sted at spørge er altid gratis på hittegods.dk. Når vi lancerer matchfunktionen (meld mistet/fundet), kommer der en betaling, men kun hvis der rent faktisk findes et match — vi opkræver ikke for at lede.

Nej. hittegods.dk opbevarer ikke fysiske genstande — vi peger dig hen til det rigtige sted, hvor tingene rent faktisk er. Din ting er hos stedet, du mistede eller fandt den, ikke hos os.

Hvert sted får et badge, der viser, hvornår det sidst er manuelt tjekket af os. Er et sted ikke bekræftet endnu, viser vi det tydeligt, i stedet for at gætte på oplysninger, vi ikke har verificeret.

Ja — brug forslagsformularen, og skriv navn og by på stedet. Vi kigger på det og tilføjer det, hvis det passer.

Ikke helt endnu — vi bygger den funktion. Når den er klar, kan du melde mistede og fundne ting direkte på hittegods.dk og få automatisk besked, hvis der er et match. Skriv dig op til ventelisten, så får du besked, når vi lancerer.

Det kommer an på stedet — nogle opdaterer dagligt, andre sjældnere. Når vores automatiske matchfunktion lanceres, sker det med det samme. Skriv dig op til ventelisten for at være med fra start.